Husk indboforsikringen når du flytter hjemmefra


Skal du flytte hjemmefra, er det ikke sikkert, at det første, du tænker på, er dine forsikringer. Du er formentlig travlt beskæftiget med at vælge møbler, indrette, købe ind, vaske tøj og alle de andre pligter, der automatisk følger med.

Det er også muligt, at du udmærket er klar over, at du burde have diverse forsikringer, herunder indboforsikring og ulykkesforsikring, men at du bevidst har valgt at spare dem væk i en stram studieøkonomi. Sandheden er dog, at det kan blive meget dyrt at spare på forsikringerne.

Uden forsikring – ingen erstatning

Har du fravalgt indboforsikringen, har du ikke ret til nogen som helst erstatning eller kompensation, hvis uheldet skulle være ude, eller hvis der er indbrud. Det betyder i praksis, at du kan komme hjem til en tom lejlighed, og at du skal genkøbe alt inventar og elektronik af egen lomme. Smykker og kontanter, der er blevet stjålet, får du heller ikke igen.

Køb en indboforsikring her.

Du er under 21 år

Hvis du er under 21 år, når du flytter hjemmefra, kan du i de fleste tilfælde spare indboforsikringen til at starte med. Dine forældres forsikring dækker nemlig oftest udeboende børn under 21 år. Det kræver dog, at du bor alene og ikke har hjemmeboende børn. Tjek op på dine forældres forsikringer, da betingelserne kan være lidt forskellige. Nogle dækker, hvis du er en del af bofællesskab, mens andre ikke gør. Når du fylder 21 år, skal du selv tegne en indboforsikring.

Dine forældres indboforsikring dækker typisk dig, der:
– Er under 21 år.
– Bor alene.
– Ikke har hjemmeboende børn.

Rejseforsikring er inkluderet

I langt de fleste indboforsikringer er der inkluderet en rejseforsikring kvit og frit. Når du er på ferie eller ude at opleve verden, er dine ting dermed dækket, hvis din kuffert skulle forsvinde i lufthavnen, eller hvis din taske bliver stjålet. I de fleste tilfælde betyder det, at du kan spare rejseselskabets dyre rejseforsikring. Rejser du flere gange på et år, vil din indboforsikring hurtigt være dækket af besparelsen.

Tjek op på betingelserne

Når du køber en indboforsikring, vil prisen på forsikringen variere efter, hvor stor værdi dit indbo har. Det er derfor vigtigt at undersøge, at den valgte indboforsikring afspejler virkeligheden. Det er dumt at betale alt for meget, fordi dit indbo er registreret til at være 500.000 kr. værd, hvis du bor i en etværelses lejlighed med møbler fra IKEA. Omvendt er det ærgerligt ikke at kunne få dækket hele beløbet, hvis dit indbo er mere værd, end du betaler for.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *